Fairtrade, og især efterspørgslen på fairtrade-chokolade, boomer. Men hvad er fairtrade? Og hvad betyder fair i dette tilfælde for kakaobønderne i Ghana?
Fairtrade-certificeringer som Fairtrade-mærket har været under kritik i længere tid. Senest i 2018, efter udgivelsen af Kakao-barometeret, er dette blevet dokumenteret af uafhængige institutter. Nu har en ghanesisk ekspert også viet sig til emnet "Fairtrade" og udgivet en artikel om det "store spørgsmål: er Fairtrade fair for kakaobønderne?" Fairafric deler denne kritiske tilgang, og i dette blogindlæg vil vi se nærmere på, hvad Fairtrade-mærket betyder for de ghanesiske kakaobønder.
Udgangspunktet: Udfordringer i handlen med kakao
Handlen med kakaobønner opstod oprindeligt i Mellemamerika, og først i det 19. århundrede udviklede chokoladen sig til det, vi kender i dag. Ghana tæller sammen med Elfenbenskysten blandt de største kakaoproducerende lande i Afrika. Ifølge Fountain og Huetz-Adam (2018) findes der ca. 2.000.000 bønder i Ghana og Elfenbenskysten, men den gennemsnitlige indkomst er dog 0,78$ per person per dag. Småbønder lever derfor ofte på grænsen til fattigdom, og børnearbejde er ikke usædvanligt i denne produktionssektor. Det er som regel ikke muligt at give børnene en uddannelse, og familien har brug for deres økonomiske støtte.
Nekoloniale økonomiske strukturer
Udover de landlige strukturer findes der neokoloniale strukturer. Kakaobønner bliver primært eksporteret, og værditilvæksten finder sted i industrilandene. Nederst i værdikæden er der ikke mange alternativer for bønderne, og de er afhængige af den stærkt svingende verdensmarkedspris for at kunne sælge deres kakaobønner til mellemhandlere.
Verdensmarkedsprisen for kakao og dens konsekvenser
I slutningen af 1980'erne og især i slutningen af 90'erne faldt verdensmarkedsprisen på kakaobønner drastisk. I denne sammenhæng var idéen bag Fairtrade-mærket i sig selv og tilgangen til at betale en mindstepris på (i mellemtiden) 2400$/tonne berettiget. Siden begyndelsen af 2000'erne er kakaoprisen dog steget og dermed gjort Fairtrade-organisationens koncept om en fast mindstepris omstridt.
I Ghana og Elfenbenskysten består kakaoprisen dog ikke kun af verdensmarkedsprisen. CoCoBod (Cocoa Marketing Board= kakaomarkedsføringsorganisationen) i Ghana fastsætter i begyndelsen af høstsæsonen sin egen mindstepris, som svarer til en bestemt procentdel af verdensmarkedsprisen. Hvis der opstår en forskel mellem den statslige mindstepris og Fairtrade-mærkets 2400$/tonne , bliver den i tilfælde af en negativ forskel justeret op til 2400$.
CoCoBod støtter de ghanesiske kakaobønder inden for områderne kvalitetskontrol, uddannelse, anvendelse af pesticider eller også udlevering af sædlinger. På den måde kan også ikke-certificerede bønder få gavn af efteruddannelse og ekstra servicetilbud uden de gebyrer, der er forbundet med en Fairtrade-certificering. Yderligere forklaringer om dette kan I også læse her.
Begrebsafgrænsning: Fairtrade versus Fair trade
Fairtrade er ikke det samme som fair handel. Dette bekræftes især af et blik på Kakao-barometeret og artiklen af ghaneseren Kwame Asamoah Kwarteng. Mens Fairtrade i betydningen af Fairtrade-mærket ofte følger klassiske strukturer, hvor råvarerne eksporteres for at blive videreforarbejdet, følger et fair handlet produkt i bedste fald fair chain-tilgangen, og værditilvæksten forbliver i oprindelseslandet.
Idéen bag Fairtrade-mærket er at gøre forsyningskæden for et produkt mere gennemsigtig og fair ved hjælp af bestemte kriterier inden for områderne socialt, økologisk og økonomisk. Organisationen agerer gennem kontroller, altså især i begyndelsen af forsyningskæden, ved råvareproduktionen af bønderne. Fairtrade-mærket certificeres af den internationale certificeringsenhed FLOCERT, som i øvrigt er et datterselskab af Fair Trade-organisationen selv. Alle standarder skal opfyldes, før et produkt må bære Fairtrade-mærket. Antallet af certificerede produktorganisationer er i mellemtiden over 1400 og omfatter ifølge Fairtrade 1,66 millioner småbønder og ansatte.
Fairtrade-mærket : Hvilke kriterier skal opfyldes?
Fairtrade-mærket certificerer forskellige produkttyper eller råvarer som kaffe, bomuld, blomster, men også sukker eller krydderier. Da vi er interesserede i konsekvenserne for de ghanesiske bønder, vil vi få et overblik over kriterierne for kakaobønder.
Fokusset for Fairtrade-certificeringen ligger på de sociale kriterier for kakaobønder. Certificeringen omfatter dog også korrekt håndtering af pesticider og farlige stoffer i henhold til miljøstandarderne. Derudover kan bønderne organisere sig i fagforeninger og får uddannelse stillet til rådighed af organisationen.
Retningslinjerne for arbejdsforholdene på plantagerne omfatter beskyttelse mod diskrimination og tvangsarbejde samt foranstaltninger mod børnearbejde. Særlige forhold er betaling af en mindstepris og udbetaling af en præmie på 240$/tonne kakaobønner, uanset om det er økologisk-certificeret eller konventionelt, det gør ingen forskel her. For Ghana og Elfenbenskysten gælder afvigende reguleringer på grund af den anden prissætning, som blev nævnt i begyndelsen. Blandt de ovennævnte kriterier er audits, der med regelmæssige mellemrum kontrollerer forholdene. Resultaterne af audits skal være tilgængelige for alle medlemmer og gøres forståelige for dem. FLOCERT udfører disse delvist uanmeldte audits og har medarbejdere verden over for at agere lokalt. For øvrigt blev audits delvist sat på pause på grund af coronavirus, men er nu aktive igen og kan også udføres som "Remote" audit.
Fairtrade-kritik
Fairtrade-kritikpunkter har været kendte i længere tid, men når ofte ikke frem til alle slutforbrugere eller forsvinder i mærke-junglen. Et af de største Fairtrade-kritikpunkter, som især spiller en vigtig rolle i Ghana, er, at der ikke er nogen væsentlig forskel i indkomsten mellem certificerede og ikke-certificerede bønder i kakaoproduktionen. Nedenfor nævnes kritikpunkter, som dog kun ridser overfladen, og argumenter som f.eks. mængdeudligning udelades, da dette ville sprænge rammerne for vores blogindlæg.
Certificerede bønder pådrager sig omkostninger gennem gebyrer, audits og en afgift til Fairtrade-organisationen. Præmien på 240$ udbetales kuntil halvdelen direkte til bønderne, den anden halvdel går til organisationens omkostninger. "Direkte" betyder her som bidrag til projekter i hele kommunen. Bønderne kan derfor i sidste ende ikke beslutte individuelt over præmien. Modtageren af præmien er hele kommunen – om det er fair eller ikke fair, kan bestemt diskuteres.
Derudover giver CoCoBoD ikke-certificerede bønder mulighed for at modtage kvalitetskontroller og andre tjenesteydelser uden at skulle bruge ekstra omkostninger på en international organisation.
Kakao-barometeret viser til det, at alle certificeringer ikke har bidraget til at sikre mindst en eksistenssørgende indkomst. Så småbønderne forbliver i deres strukturelle fattigdom og har næsten ingen chance for at generere en højere indkomst.
En eksistenssørgende indkomst defineres og beregnes i øvrigt anderledes end en eksistenssørgende løn – på engelsk er det nemmere at skelne mellem "living wage" og "living income". En eksistenssørgende indkomst refererer til selvstændige arbejdere og ikke lønmodtagere, som f.eks. arbejder på en fabrik. Det er altså mest bønder. Beregningen foretages ud fra indkomsten for hele husstanden og inkluderer alle omkostninger til en levestandard som mad og bolig, men også omkostninger til pesticider, opbevaring eller medlemsgebyrer. Eksistenssørgende løn beregnes derimod på baggrund af lønnen for en uge og inkluderer kun omkostninger til levestandard.
Endnu et kritikpunkt er prissætningen af slutproduktet. Denne ligger ikke i bøndernes hænder, og i sidste ende drager produktionsfabrikken, chokoladebar-sælgerne og internationale virksomheder fordel af en høj slutpris. Oprindelsen til de enkelte bønder er mest uigennemsigtig gennem mellemhandlere, og pengene forbliver uden for landet. Og det, selvom det muliggør et Fairtrade-mærke, som gør det muligt at sætte en højere pris hos slutforbrugerne, da betalingsvilligheden efter en undersøgelse fra universitetet i Bonn er 38,6% højere med et mærke. I denne undersøgelse blev hjernestimuleringer hos potentielle kunder målt og analyseret på mærker som Fairtrade.
Konklusion
Hvor fair er Fairtrade-mærket altså for de ghanesiske kakaobønder? Hvis man ser på kriterierne og succespunkterne for Fairtrade-deutschland-mærket igen, bliver det tydeligt, at bønderne på stedet skal opfylde mange standarder for at blive certificeret. Dette understøtter den sociale aspekt af forsyningskæden og fremmer bedre arbejdsforhold for at modvirke f.eks. tvangsarbejde. Men i sidste ende er der næsten intet tilbage af præmien til bønderne, og heller ikke mindsteprisen, som Fairtrade betaler, hjælper med at udbetale en fair, eksistenssørgende løn. Især ud fra det sidste faktum bliver det tydeligt, hvorfor Kwame Asamoah Kwarteng er skeptisk over for Fairtrade-mærket og ikke ser nogen merværdi i det for sine landsmænd. Ligesom os ønsker han mere gennemsigtighed og en omstilling i handelsstrukturerne i stedet for marketingkampagner og "Fairwashing".
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.