Plantning af træer - godt for miljøet eller kun for marketing?

Atteplantræer mod klimaforandring – det har aldrig været så enkelt. Når man søger på nettet, køber kondomer eller drikker kaffe, får man i dag ofte blot et træ med på købet, som derefter primært bliver plantet i lande i det globale syd for at absorbere tonsvis af CO2. Det er i hvert fald sådan, som reklamebølgerne lyder. Der findes også i dag hundredvis af projekter, der planter træer for at kompensere for udledningen fra flyvninger, hele virksomheder eller det personlige klimaaftryk, og som lover at udligne den udledte CO2.

Vi hos fairafric benytter også sådanne projekter til at neutralisere vores økologiske fodaftryk, som opstår ved produktionen af chokoladen . Netop derfor er det vigtigt for os at forholde sig kritisk til emnet. Hvor meget nytter det egentlig at plante træer? Hvad siger videnskaben? Hvilke tiltag og projekter giver mening, og hvilke er blot greenwashing? Vi ønsker at belyse disse spørgsmål kritisk og gennemsigtigt.

Hvor meget nytter det egentlig at plante træer?

Vi har brug for træer for at bremse klimaforandringerne, og vi har brug for rigtig mange. Ifølge en undersøgelse fra Tekniske Universitet i Zürich kan træer optage op til to tredjedele af den menneskeskabte CO2-udledning. Skovrejsning er dermed et af de mest effektive redskaber i kampen mod klimaforandringerne. Men for at kunne optage så mange udledninger har vi ud over de eksisterende skovarealer brug for op til en milliard hektar nyplantet land. Det lyder derfor faktisk ganske fornuftigt, at så mange virksomheder og initiativer nu planter træer.

Men det er desværre ikke så enkelt at bremse klimaforandringerne. Et af de største problemer er, at træer skal have en vis biomasse for at kunne optage og bearbejde CO2 effektivt. Det er nemlig afhængigt af biomassen, hvor meget kuldioxid træet lagrer, og dermed hvor meget CO2 det kan filtrere fra luften. Lad os tage to hjemmehørende træsorter som eksempel: En 35 m høj og 50 cm tyk gran lagrer omkring 2,6 tons kuldioxid i løbet af sit liv. En bøg med de samme mål kan optage op til et ton mere CO2, fordi den har en højere trædensitet. Træets størrelse og art spiller altså allerede en betydelig rolle. Træets alder er også afgørende, for afhængigt af arten kan det tage træer år eller årtier at nå disse mål (i granens tilfælde eksempelvis 100 år).
Træer i troperne har det lidt lettere, da de ofte vokser meget hurtigere og danner mere biomasse.

Såkaldte "reforestation"-projekter planter dog naturligvis ikke meterhøje træer, men småplanter, som i første omgang optager meget lidt kulstof. For at de kan vokse og med tiden lagre større mængder CO2, har de brug for et egnet miljø og beskyttelse mod fældning, dyr og ekstremt vejr. Jordens beskaffenhed og plantningens tæthed er også faktorer, der skal tages i betragtning. For at sikre, at træerne vokser godt, er det derfor også nødvendigt at samarbejde med den lokale befolkning.

Spørgsmålet om, hvad der sker med træerne, når de først er blevet store, er også meget vigtigt og kræver godt samarbejde. Hvis der ikke er sikret langsigtet beskyttelse af skovrejsningsområderne, er der risiko for, at de på et tidspunkt bliver fældet for deres træ eller igen ender som landbrugsarealer eller andre typer afgrødedyrkning. Ved brand eller rydning vil de lagrede mængder CO2 nemlig blive frigivet igen og slippet ud i atmosfæren.

Til sidst spiller træsorten også en rolle. Ikke alle træsorter er egnede til alle jordtyper eller fremmer den naturlige vækst i en region. Målet med skovrejsningsprojekter bør altid være at give naturen plads igen og dermed også tilbyde nye levesteder for dyr og insekter. Hvis der dog plantes træer, som kun vokser dårligt eller hæmmer væksten af andre plantearter, kan det endda have negative konsekvenser for området. Som NDR for nylig viste i en dokumentar om emnet, er det nogle gange endnu bedre blot at overlade områderne helt til naturen, som ofte kan regenerere sig selv i hele sin mangfoldighed.

I mellemtiden findes der mange organisationer, som tager hensyn til de her nævnte betingelser for god træ- og skovvækst og ikke kun planter ny skov, men også eventuelt skaber arbejdspladser og nye indkomstkilder i de ofte landlige regioner. Desværre findes der også mange virksomheder, som helt ignorerer disse faktorer. Men ved at undersøge nærmere eller stille spørgsmål kan de ofte hurtigt afsløres.

Ægte miljøbeskyttelse eller moderne afladshandel?

Hvordan ser det egentlig ud, når privatpersoner eller virksomheder ønsker at kompensere for deres CO2-udledning ved at plante træer? Kan det – hvis det udføres fornuftigt – virkelig fungere?
Her er svaret heller ikke et klart ja eller nej. Først og fremmest bør følgende slås fast: Kompensation af drivhusgasser gennem plantning af træer eller andre projekter bør aldrig være det eneste, en person eller virksomhed gør for at minimere sit økologiske fodaftryk. I dag bruger især store koncerner gerne deres træ-initiativer som en slags moderne afladshandel. De begår miljøsynder gennem deres forsyningskæde og køber sig fri ved at erhverve certifikater til plantning af træer eller give småplanter væk, som angiveligt kompenserer for de udledte mængder CO2. Kendte eksempler findes blandt andet på hjemmesiderne for skovrejsningsorganisationer som treedom.com. Her er Nespresso, H&M, Samsung og andre opført med vidt forskellige initiativer, der skal afspejle deres miljøbevidsthed.

På den måde kan rigtig miljøbeskyttelse dog ikke fungere, og klimaforandringerne bremses bestemt ikke. Både forbrugere og virksomheder skal gøre en indsats for at undgå udledninger så godt som muligt allerede i produktionen og i hverdagen. Så ville det ofte slet ikke komme til, at værdifulde urskove blev ryddet.

Det skal også tages i betragtning, at det ikke kun er virksomheder, der får plantet træer, som gerne gør det for at maksimere overskuddet og forbedre deres image. Mange udbydere tjener sig også i mellemtiden til en formue på træ-forretningen. Som journalisterne Zita Zengerling og Desireé Fehringer fandt ud af, tilbyder virksomheder eksempelvis et plantet træ som en personlig gave – for omkring 60 euro. Den tilsvarende småplante koster dog kun få cent. Der bliver stort set ikke brugt penge på yderligere pleje og beskyttelse af de små træer.

Både som virksomhed og som privatperson skal man derfor være opmærksom på en del ting i "træ-forretningen". Heldødigvis findes der også mange gode organisationer, som arbejder gennemsigtigt og grundigt og ikke blot kaster sig ud i smukke tal.

Hvorfor planter vi træer hos fairafric?

Som allerede nævnt i begyndelsen har vi hos fairafric også besluttet os for at plante træer. I øjeblikket gør vi det inden for rammerne af to projekter. Det ene er vores kokosnødde-småplanteprojekt. Allerede siden 2018 har vi plantet små palmer i samarbejde med Yayra Glover Ltd. og kakaobønderne omkring Amanase. Formålet er at give dem en ekstra indkomstkilde ud over kakaodyrkning og fremme mere mangfoldighed på deres landbrugsarealer. 

Vores andet træplanteprojekt, som vi støtter, ligger i Togo og ledes af klimabeværgelsesagenturet natureOffice. I mere end tre år har vi arbejdet sammen med dem om at kompensere for vores CO2-udledning. På trods af kontroverserne omkring emnet kompensation og træplantning har vi besluttet at tage dette skridt. For selvom vi gør vores bedste for at producere så ressource- og energibesparende som muligt, er nogle udledninger simpelthen uundgåelige. Og så længe det er tilfældet, er det vigtigt for os at kompensere dem fuldstændigt. NatureOffice har vist sig at være en særdeles god partner her. Klimabeværgelsesagenturet finansierer sig primært ved at udarbejde miljøregnskaber for virksomheder, udforme miljøstrategier eller gennemføre certificeringer. Det er præcis det, de også gør for os én gang om året. Alle CO2-værdier, der opstår både i Ghana, i Tyskland og under transporten af vores chokolade, beregnes nøjagtigt. Herefter kan de neutraliseres ved hjælp af forskellige klimaprojekter, som i vid udstrækning finansieres af agenturets overskud. Træplantningen i Togo er firmaets hjerteprojekt.

Men hvordan sikrer natureOffice, at deres træer kompenserer for bestemte mængder CO2 eller ikke bliver fældet? Administrerende direktør Andreas Weckwert forklarer: "For at undersøge, hvor meget CO2 vores træer rent faktisk kan lagre, foretager vi en træinventering hvert 5. år og måler hvert enkelt træ." Ud fra målene kan biomassen og dermed lagringskapaciteten herefter beregnes. Hvis man vil kende det helt præcise matematiske resultat, kan det læses her. Derudover sikrer de sig mod en eventuel ødelæggelse af træerne. "Kun 80 procent af træerne i et enkelt plantningsområde bruges til vores beregninger. De resterende 20 procent fungerer som en slags sikkerhedsfond, hvis et af områderne en dag bliver ramt af brand eller ulovlig rydning". Derudover beskytter de deres områder ved hjælp af den lokale befolkning og skaber dermed også nye arbejdspladser.

Hvad Weckwert også finder særligt vigtigt, er: "Det handler ikke kun om at plante et enkelt træ, som kompenserer for så og så meget CO2, men om at skabe sunde økosystemer, tilbyde levesteder og bevare biodiversiteten." Det er ikke det enkelte træ, der er det vigtige, men hele skoven. For at skabe så varierede levesteder planter natureOffice ikke kun én træart, som desværre mange andre organisationer gør, men op til 28 arter pr. område. Strategien har gjort det muligt for natur og dyr at udfolde sig frit, og i dag findes der skovrejsningsområder i Togo, hvor hele 94 plantearter kan findes.

Hvad kan opsummeres om emnet træplantning?

"Køb vores produkt, og vi planter et træ" – så enkelt er det desværre ikke med klimabeværgelse, som vi har set. For det første tales der næsten aldrig om et helt træ, men om en småplante. Den er ikke automatisk god for miljøet, og ofte bliver den slet ikke til et træ. Mange faktorer skal tages i betragtning og kommunikeres gennemsigtigt af de relevante virksomheder og organisationer for, at træplantning virkelig kan gøre en forskel. Træsort, plantningsregion, beskyttelse af områderne, korrekt beregning og opgørelse af CO2-værdier – det spiller alle sammen en stor rolle. Derfor skal man som virksomhed eller privatperson sætte sig grundigt ind i emnet, før man reklamerer med det eller køber et produkt på grund af markedsføringsløfter.

Men hvis man finder en egnet organisation, som arbejder med stor passion for sine projekter og kritisk reflekterer og kommunikerer over for sig selv, kan der opnås meget for miljøbeskyttelsen. Sådan kan CO2, der allerede er produceret, filtreres ud af vores miljø bedre end med næsten enhver anden metode, biodiversiteten fremmes, og der kan også skabes sociale virkninger.
Ikke mindst skaber hypen omkring træplantning bevidsthed. Det viser os, at vi desperat har brug for træer og skove, og at vi altid bør have vores økologiske fodaftryk i øjenkrogen, når vi handler.

Derfor mener vi, uanset om du er virksomhed eller privatperson: Plant træer – men gør det ordentligt!